Pipebursting – også kaldet kaldet “rørsprængning” – gør det muligt at renovere og udskifte eksisterende rørledninger med kun begrænset udgravning.
Metoden er særdeles hurtig og effektiv og fungerer ved, at der skubbes trækstænger igennem den eksisterende rørføring. Her monteres et skær der kan sprænge det gamle rør. Når stængerne trækkes tilbage gennem det gamle rør, sprænges de gamle rør samtidig med at nye rør føres med.
Ligesom vores øvrige NoDig-metoder er rørsprængning et perfekt alternativ til opgravning i følsomme områder og hvor der ønskes mindst mulige gener for trafik og eksisterende anlæg.